Herunder finder du fire emner, som er oplagte at gå i dialog med jobcentret om:
1. Ansættelse eller virksomhedspraktik?
Samarbejdet mellem jobcenter og virksomhed kan handle om ansættelse af ledige eller om virksomhedspraktik og opkvalificering af ledige.
Hvornår er ansættelse en god løsning?
Ansættelse kan være en god løsning for virksomheder, som udelukkende er interesserede i samarbejde, fordi de har et konkret rekrutteringsbehov.
Her handler samarbejdet om, at jobcentret finder en konkret person, som matcher virksomhedens behov eller kan opkvalificeres til det. Måske kommer den ledige først i virksomhedspraktik og ansættes derefter, hvis alt går vel.
Ansættelsen kan være på almindelige vilkår, med midlertidigt løntilskud, eller det kan være i et fast fleksjob med nedsat arbejdstid eller andre skånehensyn.
Hvornår er arbejdsprøvning en god løsning?
Arbejdsprøvning kan være en god løsning for virksomheder, som ønsker at se mulige medarbejdere an.
En virksomhed kan fx modtage en ledig i tre måneders praktik uden lønudgifter under praktikken eller løfter om efterfølgende ansættelse. På den måde hjælper virksomheden jobcentret med at afklare og optræne den lediges arbejdsevne og får samtidig mulighed for at få løst nogle opgaver, som ellers ikke ville blive løst.
Selvom ansættelse ikke er det primære formål, kan nogle ledige vise sig at kunne blive kommende medarbejdere i en efterfølgende ansættelse.
2. Kombination af praktik og ansættelse
Der er også mulighed for at kombinere ansættelse på få timer med en virksomhedspraktik. Det kan I gøre allerede fra starten af praktikken. Her aftaler I, hvilke opgaver vedkommende allerede kan varetage og få løn for, og hvilke opgaver der skal trænes i en virksomhedspraktik.
En anden mulighed er, at I, efterhånden som praktikken skrider frem og vedkommende er blevet trænet op, aftaler, at der er bestemte opgaver, som nu kan varetages fuldt ud, og som der kan gives løn for, mens der stadig er andre opgaver, som vedkommende skal træne i en virksomhedspraktik.
Der kan både være tale om lønnede timer, hvor I får løst tidsafgrænsede opgaver, og der kan være tale om lønnede timer, hvor I får løst enkeltopgaver, som vedkommende kan klare på helt almindelige vilkår.
Erfaringen viser, at det er en vigtig motivationsfaktor for ledige at få lønnede timer – også selv om der er tale om få timer. Det har betydning, både fordi der tjenes løn, og det har betydning for troen på at få et job. Dermed kan få lønnede timer gøre vejen tilbage til arbejdsmarkedet kortere.
Erfaringen viser også, at der for virksomheder er gode erfaringer med at få løst opgaver – måske opgaver som ikke løses i dag – ved at kombinere virksomhedspraktik og lønnede timer.
3. Enkeltstående eller løbende samarbejde?
Samarbejdet kan handle om én ledig ad gangen, eller der kan laves en fast aftale om, at virksomheden løbende tager ledige ind.
Foretrækker virksomheden den sidste løsning, er det en god idé at etablere bestemte pladser i virksomheden, som egner sig til arbejdsprøvning og indslusning.
Hvornår er enkeltstående samarbejde det rette valg?
Et enkeltstående samarbejde er velegnet for en virksomhed, som har en konkret jobfunktion, der skal besættes med en fast person, og hvis virksomheden kun ønsker samarbejde om konkrete rekrutteringsbehov.
Hvornår er løbende samarbejde det rette valg?
Et løbende samarbejde er en god mulighed for virksomheder med løbende rekrutteringsbehov, eller hvis virksomheden har faste opgaver, som kan bruges til løbende at tage ledige i arbejdsprøvning.
Et løbende samarbejde er desuden en god idé , hvis virksomheden ønsker at gøre socialt engagement til en fast bestanddel af virksomhedskulturen.
4. Job i den almindelige produktion eller i særskilt afdeling?
Samarbejdets mål kan enten være at indsluse ledige til almindelig produktion eller til en særskilt afdeling – en virksomhed-i-virksomheden.
Det afgørende er, om virksomheden ønsker medarbejdere til den almindelige opgaveløsning eller til opgaver, der er udskilt fra den ordinære produktion.
Hvordan vælger man mellem almindelig og særskilt produktion?
Der er fordele og ulemper ved begge modeller, og valget af samarbejdsform må dels afhænge af, hvilke opgaver virksomheden har i produktionen, og dels af hvordan virksomheden ønsker, at samarbejdet skal være med de øvrige ansatte.
